Skemaet skal læses som et scenarie, hvor det forudsættes, at regeringen dækker kommunernes og regionernes udgifter til demografi ligesom det beregningsteknisk er forudsat, at kommuner og regioner hver får 0,4 mia. til serviceløft. Særligt den sidste forudsætning skal alene ses som en illustration af, hvor stramt råderummet er.