Prisudviklingen i perioden ventes at blive på 4,9 pct.

Forventet reststigning er det, man i den private sektor kalder lønglidning. Det er lønstigninger ud over det, der er aftalt centralt for en overenskomstperiode. Det er fx anciennitetsstigninger, ændrede stillingsniveauer og lokalløn. Den forventede reststigning er forskellig i stat, kommuner og regioner.

Forventet udmøntning fra reguleringsordningen er det, som de offentlige lønninger forventes at blive reguleret op med i løbet af de tre år som følge af, at lønstigningerne i det private løber hurtigere end i det offentlige. Løber de private lønstigninger hurtigere end her forventet, ender rammen på de 8,1 pct. med at blive tilsvarende større.