Grafen viser, hvordan kommunerne ligger placeret på de ældres sundhedstilstand og antallet af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i forhold til en kommende kvalitetsstandard. For at være på niveau med nogle af de bedste, som regeringen har givet udtryk for, skal kommunerne have omtrent 30 sundhedsfagligt ansatte pr. 1.000 ældre. Det skal dog ses relativt til kommunens sundhedsbyrde. Jo større sundhedsbyrde, jo flere ansatte er der brug for. Derfor er udfordringen størst for kommunerne i nederste kvadrant til højre.