Keramikken er udgravet ulovligt i 1970'erne og -80'erne i Daunia-regionen. I regionen boede daunierne, som var én af flere stammer, der beboede det nordlige Apulien i den klassiske oldtid. De første spor af stammerne går tilbage til år 1100 f.v.t. De udstillede vaser kommer fra dauniernes grave og fortæller om normer og værdier i Daunien i perioden 350-300 f.v.t.