De to skibe stævner ud fra København 9. maj 1619. De gør holdt i Karmsund, Norge, hvor det ene skib repareres. 30. juni rundes Kap Farvel (Uummannarsuaq). 11. juli rundes indsejlingen til Hudsonstrædet, som Munk opkalder efter sig selv (Munkenæs). På sydsiden af Baffin Island går de i land og møder en gruppe inuit. På grund af is og voldsom storm tager det seks uger at sejle ind i Hudsonbugten. De overvintrer nær den nuværende by Churchill i Canada.